Gigt / Psoriasisgigt

Psoriasisgigt er en kronisk inflammatorisk gigtsygdom, som også kaldes for psoriasisartrit (PSA). Sygdommen viser sig ved hævelse og ømhed af et enkelt, nogle få eller i nogle tilfælde mange led. Hos op mod 1/3 forekommer der tillige gigtbetændelse i ryggen vanligvis i lænden og bækkenled (sacroiliacaled). Vævstypen HLA-B27 er overrepræsenteret hos disse patienter.
Psoriasisgigt har mange fælles træk med leddegigt og morbus Bechterew. Psoriasisgigt hører til gruppen af gigtsygdomme, som man kalder spondylartropatier.

Psoriasis er en hyppig hudsygdom, som forekommer hos op mod 3% af befolkningen. Psoriasisgigt er en kronisk gigtbetændelse, der kan ramme psoriasispatienter. Nyere undersøgelser tyder på, at op mod 1/3 af alle med almindelig psoriasis udvikler psoriasisgigt.
Akkurat som psoriasis har psoriasisgigt tendens til at ramme bestemte familier samt personer med bestemte vævstyper. Psoriasisgigt kan i enkelte tilfælde starte før hudsymptomerne er tilstede.
Gigten debuterer typisk hos unge voksne, men kan starte i alle aldre. Psoriasisgigt rammer lige mange mænd og kvinder. Årsagen til udvikling af psoriasisgigt kendes ikke.

Forundersøgelse

Diagnosen psoriasisgigt stilles på baggrund af en grundig gennemgang af sygehistorien, en klinisk undersøgelse, blodprøver og billeddiagnostiske undersøgelser så som røntgen, eventuelt ultralydsskanning eller MR-skanning.
Der findes ikke ingen blodprøver, som kan anvendes til at stille diagnosen alene. Ofte er der normale blodprøver trods ledømhed og ledhævelser.

Symptomer

Psoriasisgigt er karakteriseret ved klassiske symptomer så som ledhævelser, varme og rødme af leddene, nedsat bevægelighed samt ledsmerter og i mindre grad morgenstivhed. Oftest rammes fingre og tæer, men kan også vise sig i rygsøjlen, håndled, knæ, bækken og hofte. Ofte optræder der også gigtbetændelse langs senerne eller ved senernes tilhæftning på knoglerne (entesopatier). Dette ses fx typisk ved achillessenens tilhæftning til hælbenet.

Sygdommen både præsenterer sig og udvikler sig forskelligt hos den enkelte, hvilket beror på arveanlæggene:

• Oligoartrit: gigtbetændelse, som ofte tidligt i forløbet angriber et eller enkelte led på arme og ben. Hyppigt er finger- og tåled angrebet. Senerne på fingre og tær er ofte betændte og hævede, hvilket medfører, at fingrene hæver diffust (”pølsefingre og -tæer”).
• Den reumatoide type: gigtbetændelse, som ligner leddegigt i ledudbredning, bortset fra at der ikke kan påvises IgM RF (gigtfaktor).
• Artritis mutilans: er en sjælden form, som specielt rammer fingre og forårsager ledskade, som karakteristisk giver fingrene et afkortet udseende.
• Aksial artrit: gigtbetændelse i leddene i den nederste del af lænderyggen mellem korsbenet og bækkenet (sacroiliacaleddene) og i hvirvelsøjlen.
• Yderledsartriten: er en sjælden form, som rammer yderled på fingre og tæer, hvor der vanligvis også er udtalt neglepsoriasis. Denne type ses primært hos mænd.
• Entesopatiskiske forandringer er gigtbetændelse lokaliseret ved senernes tilhæftning til knoglerne. Tilstanden giver smerter lokalt ved senernes tilhæftningen omkring leddene.
• Pustolosis palmoplantaris: er en hudsygdom, som er beslægtet med psoriasis. Hud forandringerne viser sig som pusteldannelse i håndflader og under fodsåler. 1/3 har tillige gigtbetændelse i brystbenets led og eventuelt i hvirvelsøjlen.

Behandling

Behandling og opfølgning af psoriasisgigt er en specialistopgave. En tidlig diagnose vil byde på bedre muligheder for en optimal behandling af psoriasisgigt. Der findes i dag ingen behandling, som kan kurere psoriasisgigt.
Behandlingen retter sig derfor mod at finde den medicin, som bedst tåles og samtidigt sikrer, at sygdommen er under kontrol og derved mindske sandsynligheden for udvikling af varige ledskader.

Ved beskeden involvering af få led, kan der være grund til at afprøve NSAID (betegnelse for gruppen af mildere gigtmidler) eventuelt med lokal indsprøjtning med Glukokortikoid (binyrebarkhormon). Hvis patienten samtidigt har behov for at få behandlet psoriasis eller, hvis sygdommen ikke kan kontrolleres, er der andre behandlingsmuligheder, som er mere aggressive.

De sygdomsmodificerende behandlinger til psoriasisgigt deles op i tre kategorier:
• Traditionelle sygdomsmodificerende lægemidler (DMARDs)
• Binyrebarkhormon
• Biologiske lægemidler

Fælles for alle behandlingstyper er, at de skal være afprøvet i minimum tre måneder, før gigtlægen kan vurdere, om behandlingen virker eller ej. I den forbindelse skal du være klar over, at det kan være nødvendigt at ændre dosis undervejs. Derudover suppleres behandlingen ofte med smertestillende medicin og NSAID.
Der er stor forskel på, hvor godt og hurtigt den enkelte medicin virker hos den enkelte person. For at opdage mulige bivirkninger og undgå komplikationer, er det vigtigt, at du løbende går til kontrol hos din gigtlæge (reumatolog). Kontrolbesøgene afhænger af, hvordan din sygdom udvikler sig, og hvordan du reagerer på din behandling.
Ud over medicinsk behandling er rådgivning om fysisk træning samt instruktion i, hvordan du aflaster dine led, håndterer din sygdom og anvender forskellige hjælpemidler vigtig for at opnå et godt liv med sygdommen.
Operationer, hvor man erstatter dele af ødelagte led, kan også være nødvendige.
Du kan finde yderligere information om de forskellige behandlinger på www.gigtmedicin.dk og www.medicin.dk.

Yderligere info