Gigt / Rygsøjlegigt

Diagnosen Morbus Bechterew stilles ofte med flere års forsinkelse. Der findes ikke et enkelt symptom eller en enkelt blodprøve eller røntgenundersøgelse, som afklarer diagnosen Morbus Bechterew med sikkerhed. Det skyldes, at sygdommen har visse lighedstegn med andre gigtsygdomme fx psoriasisgigt, leddegigt m.fl.
En grundig gennemgang af sygehistorien, en klinisk undersøgelse af ryg og led, blodprøver og billeddiagnostiske undersøgelser så som røntgen, MR-scanning evt. CT-scanning er af central betydning for at stille diagnosen.
Udredning af Morbus Bechterew vil være velindiceret, hvis følgende symptomer er præsenteret:

• Lændesmerter > 3 måneders varighed som lindres ved bevægelse, men ikke i hvile.
• Nedsat bevægelighed i lænderyggen i alle retninger
• Nedsat bevægelighed af brystkassen ved ind- og udånding sammenlignet med raske af samme køn og alder.
• Enkelt eller dobbeltsidig betændelsesforandringer mellem korsben og bækkenknogle bedømt ved røntgenundersøgelse eller MR-scanning. Sygdommen er karakteriseret ved:

• Snigende ofte søvnforstyrrende rygsmerter, som gradvist udvikles over måneder og op til flere år. Smerterne er tilbagevendende og ledsaget af stivhed, mest udtalt om morgenen, og nedsat bevægelse i både rygsøjlen og brystkassen. Vanligvis lindres smerterne ved fysisk aktivitet, men ikke hvile.

• At den først og fremmest angriber ryggen og leddene mellem korsben og hofteben (sacroilliacaled).

• I sværere tilfælde påvirkes kropsholdningen og forårsager krum ryg og ryggen bliver stiv. Dette skyldes forkalkningerne i ledene under sygdommens aktivitet.

• Ca. 1/3 af alle Morbus Bechterew patienter udvikler smerter og hævelse i hofte-, knæ- eller skulderled.

• Mange har problemer med hælsmerter, som skyldes betændelse ved Achiellessenens hæftning på hælen.

• Regnbuehindebetændelse forekommer hos ca. ¼ og kan komme og gå.

• Hjerterytmeforstyrrelser, betændelse i hjerteklapper og øget stivhed af lungerne forekommer men ofte efter længere varende aktiv sygdom.

• Ved sygdomsaktivitet ses ofte almen symptomer i form af feber, træthed, vægttab. Desuden viser blodprøver ofte en lav blodprocenten og forhøjelse af blodsænkningen, samt de akutte faseproteiner som fx C-reaktivt protein (CRP) i blodet.

Behandling og monitorering af sygdommen er en specialistopgave i de tilfælde, hvor mildere gigtbehandling i form af NSAID og fysioterapi ikke kan sikre sygdomskontrol.
Målet med behandlingen er at mindske smerterne og stivheden. Den medicinske behandling består hovedsageligt af almindelig milde gigtmidler, smertestillende medicin, binyrebarkhormon, langsomt virkende sygdomsmodificerende gigtmidler, samt biologiske lægemidler.

De fleste patienter kan klare sig med almindelig gigtmedicin og smertelindrende midler, mens de hårdest ramte får binyrebarkhormon, langsomt virkende gigtmedicin og biologiske lægemidler. De senere år har anvendelsen af biologisk medicin betydet et gennembrud i behandlingen.

Regelmæssig fysisk aktivitet anbefales for at modvirke krum ryg og stive led. Fysisk aktivitet kan desuden reducere smerterne

Rygoprettende operationer udføres om end relativt sjældent. Det er vanligvis først ved fremskreden sygdom, hvor udsyn er påvirket eller hvor stivheden i ryggen er så udtalt at patienten har problemer med at sidde og ligge. Hoftekirurgi kan også være indiceret hos en tilsvarende lille gruppe af patienter.

Du kan finde yderligere information om de forskellige medicinske behandlinger på www.gigtmedicin.dk og www.medicin.dk. Selv om Morbus Bechterew ikke kan helbredes, har de fleste et mildt forløb, hvor sygdommen ikke påvirker hverdagen væsentligt. Imidlertid rammer sygdommen ofte tidligt i livet og derfor er det vigtigt, at tage højde for dette i forhold til planlægning af fremtidigt erhverv, således at man undgår ryg belastende arbejde. Smerter og stivhed kan i de fleste tilfælde lindres ved tidlig indsættende medicinsk behandling og regelmæssig træning. Hos en mindre gruppe ses sygdommen at udvikle sig med betydelig udvikling af stivhed i ryggen, brystkassen og hofterne. Herved krummes ryggen i en grad der både påvirker patientens udsyn og kan få påvirket vejrtrækningen.
Knogleskørhed er hyppigt forekommende sammen med Morbus Bechterew og specielt hos patienter med aktiv sygdom. Behandlingen følger almindelige principper osteoprosebehandling.

Til brug for at vurdere sygdomsaktiviteten er der udviklet et ”sygdomsaktivitets-index” (BASMI-score), som især anvendes i forhold til at vurdere om en iværksat behandling har den ønskede virkning.