Indeklemningssygdom i skulderen
Indeklemningssygdom i skulderen ( impingement syndrom), er en lidelse, der er forårsaget af for lidt plads på undersiden af skulderhøjden, mellem skulderbladsknoglens fremspring (acromion) og knoglefremspringet på øverste ende af overarmsknoglen - se figuren.

Skulderens slimsæk samt senerne i senemanchetten nedenunder (rotator cuff'en) bliver klemt sammen ved løft af armen fremad og udad. Indadrotation, som f.eks. at føre hånden om i lænden, forværrer situationen og medfører flere smerter. Lidelsen ses oftest hos personer ældre end 40 år, og den er hyppigst hos kvinder. Meget ofte har patienten gennem flere år haft ensformigt arbejde i eller over skulderhøjde. Smerter kan også opstå efter et fald på skulderen eller et ryk i armen, som har medført hævelse af slimsækken eller mindre skade på styremuskelsenerne (senemanchetten).
Imidlertid opstår lidelsen i mange tilfælde uden påviselig forudgående belastning eller skade. Problemet kan da være en forkert balance mellem de forskellige muskler, som styrer skulderbladet og skulderleddet. I nogle tilfælde kan en mindre løshed i skulderleddet medføre indeklemningssyndrom.
Forundersøgelse
Symptomerne er smerter ved løft og indaddrejning af armen. Bevægeligheden er tilsvarende nedsat på grund af smerter. Specielt kan det være svært at få den syge arm/hånd om i lænden eller strække den opad. Derudover har mange patienter smerter om natten og har vanskeligt ved at ligge på den syge side. Periodevise sovende fornemmelser/snurren i hånd og flere fingre kan ses.
Diagnosen stilles ved hjælp af dine oplysninger og resultatet af den lægelige undersøgelse. Der suppleres ofte med en test med lokalbedøvelsesmiddel (+ evt. binyrebarkhormon) under skulderhøjden samt en røntgen¬undersøgelse af skulderen.
Desuden anvender vi ultralydsskanning for at påvise hævelse (betændelse) i slimsækken og skader på styremuskelsenerne.
MR-skanning er sjældent nødvendigt for at påvise sygdommen.
Forventninger og muligheder
Ca. 80 % kan forvente en hel eller delvis smertefrihed efter operationen, men forbedringen sker oftest langsomt over op til 6 måneder efter operationen. Du har både på grund af sygdommen og operationen fået en muskelsvag skulder, og det er muskelgenopbygningen som tager mange måneder. Derfor skal du træne muskulaturen i mange måneder, også selvom du er blevet smertefri. Nogle få får desværre flere smerter i skulderen, end de havde i forvejen.
Operationen
Hos mange patienter kan tilstanden gå i ro af sig selv ved hjælp af hvile og aflastning, gigtmedicin, fysioterapibehandlinger og muskeltræningsøvelser. Såfremt årsagen til indeklemingssyndromet er en dårlig balance mellem de forskellige skuldermuskler eller en let løshed i skulderleddet, er det vigtigt at få trænet skulderen grundigt op, inden anden behandling overvejes. En fysioterapeut kan vejlede dig om de rigtige øvelser.
Vi anvender meget ofte blokadebehandling med lokalbedøvelse blandet med binyrebarkhormon som den første behandlingsmetode. Blokaden lægges fra bagsiden af skulderen, og 5-10 ml. væske sprøjtes ind i slimsækken og de nærmeste omgivelser (se figuren). Blokaden vil dæmpe betændelsestilstanden og reducere smerterne i løbet af 1-2 dage.
Virkningen er meget forskellig. I flere tilfælde skal der kun gives én behandling, som altså har en langvarig virkning på smerterne. Andre patienter oplever en forbigående effekt på 1-3 uger, hvorefter smerterne kommer igen. Disse patienter kan have gavn af yderligere en blokadebehandling efter 4-6 uger, eller de tilbydes en operation. Nogle patienter har imidlertid ingen gavn af blokadebehandlingen.
Det er ikke ualmindeligt, at blokaden kan give flere smerter i skulderen det første par dage efter anlæggelsen, men det er en kendt og ufarlig reaktion, som kan behandles med almindelige smertestillende midler.

Hvis genoptræning og behandling med blokader ikke har varig og tilfredsstillende effekt, kan operation komme på tale. Operationen er en såkaldt dekompressions-operation, dvs. at der under skulderhøjden skabes mere plads til slimsækken og de indeklemte sener.
Operationen foretages i fuld bedøvelse. Der laves en kikkertundersøgelse (artroskopi) af det syge skulderled, som undersøges for skader og overbelastningslidelser.
Igennem 1-2 andre små huller fortil og på ydersiden af skulderen fjerner vi den betændte slimsæk samt en lille del af knoglen på undersiden af skulderhøjden med en shavermaskine og skaber derved den fornødne ekstra plads. Selve operationen tager en halv til en hel time.
Finder vi andre skader i leddet – hyppigst seneskader – medfører det, at operationen udvides med kirurgisk behandling af disse.
I tilknytning til operationen lægges en smerteblokade, der dæmper smerterne efter operationen og reducerer blødningen. De små huller i huden lukkes med nylontråd.
Når du skal hjem
Du vil ved udskrivelsen blive tilbudt henvisning til genoptræning af skulderen hos en fysioterapeut, enten på privathospitalet eller en anden fysioterapeut efter dit ønske.
De første dage
De første 3-4 dage efter operationen vil du have brug for en del smertestillende medicin, som du vil få udleveret af opvågningspersonalet. Derudover vil du få tilbudt en armslynge (mitella), som du opfordres til at bruge de første dage efter operationen, indtil der falder lidt ro over skulderen. De første dage kan det lindre med is- / kuldebehandling.
se dette linkSå snart smerterne tillader det, skal du starte med at lave bevægeøvelser i skulderleddet for at modvirke stivhed i leddet. Du vil blive instrueret i et øvelsesprogram inden udskrivelsen.
Ugerne efter operationen
De første 2-3 uger tilrådes kun let belastning af armen og ingen belastninger med armen løftet fremad og udad. Derefter øges belastningerne afhængig af smerterne. Du bør ikke køre bil, før du kan bevæge armen i tilstrækkeligt omfang uden smerter, og det kan vare fra 2 – 6 uger, i enkelte tilfælde endnu længere tid.
De fleste mærker først gavnlig effekt af operationen efter 8-10 uger. Derfor må du være tålmodig. Du kan forvente fremgang helt op til 6 måneder efter operationen.
Langt de fleste skal forvente en sygemelding på ca 6 uger. Har du udelukkende administrativt arbejde uden belastning på armene, kan arbejdet dog genoptages efter et par uger. Derefter er sygeperioden helt afhængig af den fysiske belastning på din arbejdsplads. Tungt løftearbejde og andet skulderbelastende arbejde kan ikke udføres før ca. 3 måneder efter operationen. Det er en god idé at arrangere en periode med skånebetingelser/aflastning, når du vender tilbage til dit arbejde, f.eks at du har mulighed for at genoptage arbejdet på nedsat tid de første uger.
Motionsløb og lettere sportsaktiviteter frarådes de første 6-8 uger.
Ricisi og komplikationer
Der er kun få bivirkninger forbundet med operationen udover, at de fleste i de første 2-4 døgn vil føle skulderen noget "tyk" og spændt. Dette skyldes især det skyllevand, der bruges under kikkertoperationen. Hævelsen forsvinder gradvist.
Derudover vil der i sjældne tilfælde kunne opstå betændelse i de små operationssår eller - endnu mere sjældent - inde i selve skulderen. Ved tegn på infektion skal du kontakte læge omgående.
I meget sjældne tilfælde kan der udvikles stivhed i leddet (frossen skulder) efter indgrebet.
Yderligere info
Revision
Revideret marts 2011 /Kristian Kristensen Næste revision marts 2013 /Kristian Kristensen
|
|
|