Korsbåndsrekonstruktion (forreste korsbånd)
Knæleddet har to korsbånd placeret centralt i leddet. Det forreste korsbånd er en vigtig stabilisator for underbenets fremad glidning og rotation i forhold til lårbenet (se figuren).
Forreste korsbånd ødelægges enten ved samtidigt vrid og bevægelsesstop i sport og fritid (f.eks. fodfinter, fald på ski, landing efter headning) eller ved en ydre vridpåvirkninger som f.eks. taklinger i sport (hyppigt fodbold). Ofte kan patienten hører et smæld i leddet når skaden sker. Der kommer blod i knæleddet, og det hæver op efter nogle timer. Smerterne forværres når leddet strækkes. Benet kan nogle gange føles ustabilt at gå på.

Efter en tidligere korsbåndsskade føles det som om knæleddet giver efter eller går ud ad led ved vridbevægelser eller gang på ujævnt terræn. Det kaldes knæsvigt, og disse kan føre til hyppig irritation, nye skader i leddet og dermed flere smerter. Hyppigt overses skaden ved undersøgelser på skadestuer eller hos egen læge, og risikoen for nye skader på menisker og brusk er tilstede ved fortsat fysisk aktivitet som sport.
Man kan ikke sy et ødelagt korsbånd sammen igen – det er nødvendigt at lave et nyt (en rekonstruktion).
Formålet med operationen er:
1. at forebygge fremtidige meniskskader.
2. at gøre knæleddet stabilt og gøre det muligt at genoptage ønsket fysisk aktivitet.
Hos børn og aktive unge mennesker anbefaler vi derfor en korsbåndsoperation.
Mange lidt ældre patienter (> 40 år) anbefaler vi at genoptræne knæleddet før man tager beslutning om operation. En del patienter klarer sig godt efter en genoptræningsperiode på ca. 6 mdr. I modsat fald kan en operation komme på tale senere.
Operationstidspunktet er mest ideelt når knæleddet ikke er hævet, har en næsten fri bevægelighed og alm. gang kan udføres med få smerter. Der går oftest 4-6 uger efter skaden inden vi vil foretage operationen.
I alvorlige tilfælde kan der foreligge skader på andre ledbånd eller menisker og brusk der må tages hensyn til, når behandlingen planlægges.
Forundersøgelse
Ved undersøgelsen måles løsheden i knæleddet manuelt og med et instrument af lægen. Skader på menisk, brusk og andre ledbånd vurderes samtidig. Er der tvivl om diagnosen henvises du til en MR-scanning af knæleddet.
Forventninger og muligheder
Vi kan ikke gøre knæleddet normalt igen med en korsbåndsoperation. Der vil altid være en vekslende grad af varige mén efter skaden. Derfor skal du altid huske at anmelde skaden til ulykkesforsikringen. Ofte går der et helt år inden muskelstyrken i benet er blevet så god at sportslige aktiviteter kan genoptages uden smerter.
7-8 ud af 10 patienter har et ukompliceret forløb hvor leddet bliver tilfredsstillende stabilt igen, og mange genoptager fysisk aktivitet som f.eks. fodbold og håndbold.
Nedsat bevægelighed, stramning i leddet, gang/løbe smerter og løshed er de hyppigste problemer der kan være tilstede efter operationen (se afsnit om komplikationer). Andre skader i knæleddet har stor betydning for om der er blivende smerter, og ved større slidskader på brusken fraråder vi kontaktsport og større løbebelastninger i fremtiden.
Din forberedelse
Alle korsbåndsoperationer registreres i en landsdækkende database, og alle patienter blive bedt om at gå ind på hjemmesiden
www.korsbaand.dk , hvor et skema skal udfyldes med oplysninger om hvordan dit knæled fungerer før operationen.
Operationen
Foregår som en kikkertoperation i fuld bedøvelse og varigheden er 1-1½ time. I lang de fleste tilfælde kan vi lave operationen ambulant.
Vi vælger mellem 2 forskellige metoder til korsbåndsoperationer. Metoderne er ligeværdige når man vurderer resultatet et par år efter operationen.
Metode 1. Et stykke af strækkesenen på forsiden af knæleddet anvendes som nyt korsbånd. I begge ender af senen medtages et stykke knogle fra henholdsvis knæskal og skinneben.

Metode 2. To sener fra indersiden af låret udtages igennem et lille snit nedenfor knæleddet og disse anvendes som nyt korsbånd. Senerne syes sammen til fire lige lange stykker.

Ved operationen repareres eventuelle menisk- og bruskskader samtidig. Andre ledbåndsskader opereres efter aftale med patienten.
Teknisk fjernes resterne af det oprindelige korsbånd, og to kanaler på 8-9 mm. bores i skinnebens- og lårbensknoglen. Det nye korsbånd trækkes på plads i de to kanaler (se figuren).
Strækkesenens knoglestykker fikseres med to metalskruer inde i kanalerne. Senerne udtaget fra låret sættes fast med flere forskellige metoder. Valget af fiksation afgøres ud fra individuelle vurderinger.
Sårene forbindes og udenpå anlægges en kølebandage.
I nogle tilfælde bruger vi en knæskinne de første par uger evt. længere når meniskskader er syet sammen. Du skal støtte på foden men anvende to krykkestokke ved gang. Du vil blive instrueret i dette efter operationen.
Som regel anlægger narkoselægen en smerteblokade i lysken, som virker i næsten et døgn efter operationen. Blokaden giver ofte en delvis lammelse af lårmuskulaturen.
Hvis du har fået anlagt blokade, skal du anvende en skinne låst i strakt stilling de første 2 dage efter operationen.
De første dage
Der er ofte smerter de første to uger og det kan være nødvendigt at tage smertestillende medicin. De første 2-3 dage anvendes den medicin du har fået udleveret af vores personale. Har du derefter behov for smertestillende udover tabl. Panodil bedes du kontakte egen læge.
Du skal selv sørge for hjemtransport og du skal sørge for at der er voksen person i hjemmet det første døgn til at hjælpe dig.
Vi vurderer individuelt risikoen for dyb årebetændelse og behovet for forebyggende behandling.
De første dage kan det lindre med is- / kuldebehandling.
se dette link
Ugerne efter operationen
ØVELSER EFTER HJEMSENDELSEN
Hvis du har fået syet en menisk eller fået opereret flere ledbånd er der altid anlagt en knæskinne. Du vil da få besked på hvordan og hvor længe du skal bruge knæskinnen.
Det er vigtigt, at knæleddet bevæges så meget som muligt, og at du øver dig flittigt i at strække leddet ud. Du skal støtte på hele foden når du går – du må ikke gå på tæerne. Lad være med at overdrive gang udendørs de første to uger.
Benet skal flere gange daglig løftes op på en skammel eller pude og knæleddet strækkes ud. 2-3 gange daglig tilrådes afkøling med isterninger eller frossen ærter (maximalt 20 min. ad gangen). Knæet er som regel hævet 4-5 uger efter operationen.
Alle er sygemeldt i mindst 2 uger (også skoleelever og patienter med stillesiddende arbejde).
Bilkørsel frarådes de første 2-3 uger efter operationen. Kontorarbejde, skole og andet siddende arbejde kan genoptages på reduceret tid 2-3 uger efter operationen. Længere tids bilkørsel frarådes de første 6 uger. Gående og stående arbejde genoptages først efter ca. 3 mdr. Det tilrådes at begynde på deltid.
Du skal efter operationen genoptræne hos en fysioterapeut. Denne træning foregår primært som selvtræning. Som støtte og vejledning til selvtræningen afholdes flere kontroller hos fysioterapeuten. Den første gang er ca. 2 uger efter operationen. Genoptræningen afsluttes for de fleste ca. 3 mdr. efter operationen. Selvtræning er dog nødvendigt i mange måneder for at opbygge en normal muskelfunktion i benet.
Ca. tidspunkter for fysiske aktiviteter efter operationen.
Operation med strækkesenen Operation med lårbenssener
Cykling - udendørs 6 uger 8 uger
Hop, spring og løb 10 uger 12 uger
Tungt fysisk arbejde 12-16 uger 12-16 uger
Frit løb i naturen 16 uger 20 uger
Kontaktsport 6-7 mdr. 10 mdr.
Kontrol og vurdering af resultatet
Første kontrol er efter 2 uger, hvor trådene i huden fjernes. Herpå kontrol efter behov og altid vedr. træningsophør efter ca. 3 måneder.
I henhold til korsbåndsregistreringen skal du møde til kontrol 12 mdr. efter operationen. Efter 1 år skal spørgeskemaet på
www.korsbaand.dk igen udfyldes. Andre kontroller aftales efter behov.
Ricisi og komplikationer
Den alvorligste komplikation er infektion. Det sker sjældent (0,2-0,4 %). Symptomerne er stigende smerter, feber, rødmen og tiltagende hævelse af leddet nogle dage efter operationen. Ved mistanke om infektion bør du straks kontakte os for at vi kan planlægge en hurtig behandling. Alternativ kontakter du en vagtlæge/skadestue.
En anden komplikation er dyb årebetændelse i benet. Den optræder sjælden og symptomerne er tiltagende diffus hævelse af benet nogle dage efter operationen evt. med let feber og utilpashed. Kontakt snarest os eller egen læge/vagtlæge.
Den hyppigste komplikation til korsbåndoperationer er nedsat evne til at strække knæleddet. Det kan skyldes arvævsdannelse foran rekonstruktionen, stram ledkapsel eller et stramt nyt korsbånd. Den næsthyppigste komplikation er at leddet ikke bliver tilfredsstillende stabilt efter operationen. Det kan skyldes at der under operationen ikke teknisk er lykkedes at få leddet stabilt eller det nye korsbånd slides i stykker under genoptræningen. Endelig kan det ødelægges ved et nyt fald.
Yderligere info
Revision
Revideret april 2010 /JH Næste revision april 2011 /JH
|
|
|