Ledskred / ustabilt knæ (Patellaluksation)
Ledskred af knæskallen er en almindelig skade, der ofte opstår under udøvelse af sport eller andre fritidsaktiviteter. Knæskallen (patella) glider næsten altid ud over lårbenets yderside. Mange mennesker er disponeret til denne skade grundet en hypermobilitet i knæleddet, en kalveknæ stilling, en lille knæskal med skæv placering, men i mange tilfælde skyldes skaden et helt regulært traume, hvor knæskallen presses ud.
Efter et ledskred oplever mange patienter at knæskallen forbliver ustabil således at den helt eller delvis kan gå ud af led ved mindre vrid. Med tiden kan der opstå en del belastningssmerter i knæleddet. Hævelse (ledansamling) ses hyppigt ved de gentagne ledskred.
Forundersøgelse
Ved den ambulante forundersøgelse af knæleddet vurderer vi de forskellige muskel- og senekræfter, som styrer knæskallen når knæet bevæges (vist på figuren). Det drejer sig træk fra de forskellige lårmuskler, knæskallens form og placering i forhold til lårbenet, benets aksestilling og ledbåndets funktion på indersiden af knæskallen.

På tegning ses kraftpåvirkninger på knæskallen.

Billedet viser anatomien af muskler og ledbånd der støtter knæskallen.
Knæskallens løshed og ømhed undersøges og knæleddets øvrige struktur (menisker og korsbånd) testes for skader.
Der bestilles røntgenbilleder af knæleddet og knæskallen (disse optagelser kan foreligge fra tidligere) og trækvinklerne måles på røntgenbillederne.
Ved usikkerhed om årsagen til den ustabile knæskal kan undersøgelserne suppleres med en CT- eller MR-scanning. Leddet undersøges herved for bruskskader og afslået knoglefragmenter (mus).
Forventninger og muligheder
Mere end 2/3 af patienterne er tilfreds med resultatet efter de to operationer. Tilfredsheden består i at du får en stabil knæskal med få smerteklager ved daglige belastninger.
Det er dog kun ganske få patienter som kan komme tilbage til konkurrenceidræt efter operationen.
Resultatet af operationerne er meget afhængig af om der er sket skade på brusken bag på knæskallen. Jo større bruskskader på indersiden af knæskallen jo dårligere prognose for smerter efter operationen.
Smerter og hævelse må altid forventes de første uger efter operationen. På lidt længere sigt får enkelte patienter smerter grundet et for stramt ledbånd, når der er foretaget en MPFL-rekonstruktion. Kan kræve en ny operation.
Få patienter oplever ved et nyt uheld at knæskallen går ud af led igen. Vil oftest føre til ny lægeundersøgelse og måske en ny operation.
Patienter der er opereret med Trillat metode, har ofte gener fra skruen. Denne fjernes som regel 9-12 måneder efter ved en mindre ambulant operation.
Operationen
Patienter med få/sjældne tilfælde med ustabilitet og smerter kan behandles uden operation. Disse patienter trænes således, at muskulaturen der styrer knæskallen styrkes over mange måneders træning. Behandling hos en fysioterapeut kan være nødvendigt. Denne gruppe af patienter klarer sig faktisk ret godt sammenlignet med en tilsvarende gruppe, der bliver opereret.
Klager patienten derimod over hyppige tilfælde med smerter og løshedsfornemmelse af knæskallen, som medfører en betydelig nedsat fysisk aktivitet ved sport eller arbejde anbefaler vi operation.

Der er beskrevet mere end 50 forskellige operationsmetoder til at stabilisere en løs knæskal.
Vi har udvalgt 3 af disse metoder som standardbehandling.
I de fleste tilfælde indledes operationen med en kikkertundersøgelse af knæleddet inden den stabiliserende operation udføres. Hos få patienter er kikkertundersøgelsen udført tidligere og kan derfor undlades. Ved kikkertoperationen vurderes knæskallens placering samt slidskader på knæskalsbrusken og evt. løse brusk-knogle stykker fjernes.
Finder vi ved kikkertundersøgelsen at der er omfattende bruskskader på knæskallen vil det ofte medfører at den planlagte operation bliver aflyst – risikoen for forværring af smerterne efter operationen er for stor.

Den ene operationsmetode til stabilisering hedder Elmsli-Trillat operationen. Den anvendes hos de patienter som har et forøget skævt træk på knæskallen grundet kalveknæ eller en for stor udadrotation af underbenet. Ved operationen afsaves et knoglestykke fortil/øverst på skinnebenet, som derefter flyttes ½-1 cm indad (medialt). Knoglestykket fikseres på sin nye placering med 1-2 skruer. Herved oprettes de skæve trækkræfter som vist på figuren.
Den anden metode er en rekonstruktion af det indvendige ledbånd (det mediale patellofemoral ligament – MPFL) til knæskallen – indgrebet kaldes en MPFL-rekonstruktion. Metoden anvendes i de tilfælde hvor knæskallen kan presses ud helt eller delvis ud ad led som udtryk for svigt af det indvendige ledbånd, og hvor der samtidig foreligger næsten normale vinkler af knæskallens stabiliserende kræfter. Som nyt ledbånd anvendes en sene fra baglåret (Gracilissenen) som udtages
Via et mindre snit under knæleddet. Der bores en lille kanal i knæskallen hvor senestykket trækkes igennem. De to seneender føres under ledkapslen til toppunktet på den indvendige lårbensknogle. Her bores en mindre kanal og de to sener føres ind i lårbenet og låses fast med en skrue. Se figuren.
De to operationsmetoder kan kombineres i specielle tilfælde.
Efter operationen lejres benet i en knæskinne – Don-Joy skinne.
De to første operationsmetoder udføres oftest som et ambulant indgreb i fuld narkose og du kan således forvente at komme hjem samme dag. Derfor skal du selv arrangere hjemtransport og hjælp derhjemme i det første døgn.
Der indsprøjtes smertestillende medicin i knæleddet ved afslutning af operationen. Ved hjemsendelsen vil du få smertestillende medicin med til de første 3-4 dage.
Den 3. operationsmetode består i at lave en forbedret knoglestøtte til knæskallen. Den anvendes kun i sjældne tilfælde hos de patienter som har en betydelig forstyrrelse i knogleudviklingen på lårbenet.
Du vil blive nærmere orienteret om metoden af kirurgen.
De første dage
De første dage kan det lindre med is- / kuldebehandling.
se dette link
Ugerne efter operationen
Knæskinnen indstilles ved hjemsendelsen til bevægelighed fra 0 til 40-50 graders bøjning i de første to uger. Du må let støtte på benet, men altid bruge to krykkestokke ved gang. Det anbefales at bruge skinnen om natten de første to uger.
Forbindingen kan du fjerne næste dag. Sårene beskyttes den første uge med plaster. Brusebad er tilladt, når sårene er tørre. Der må forventes nogen hævelse af knæet de første 2-3 uger.
Du skal flere gange daglig elevere benet på en skammel eller lignende og behandle med ispakninger i ca. ½ time ad gangen. Du skal mange gange dagligt træne strækkefunktionen – dvs. lave strakt benløft både stående og liggende.
Er der foretaget en Trillat-operation og isat skruer skal der foretages en røntgenundersøgelse af knæleddet efter operationen. Det vil enten blive lavet på Aleris Privathospitaler eller på dit hjemsygehus.
Længden af sygemeldingen af afhængig af dit arbejde. Kontor/siddende arbejde kan genoptages 3-5 uger efter operationen, men kun i mindre omfang. Skolegang kan tidligst påbegyndes 1 uge efter operationen. Gående og stående arbejde kan først genoptages 10-12 uger efter operationen og du skal påregne at starte op gradvis.
Bilkørsel er tilladt ca. 3 uger efter operationen.
Kontrol og vurdering af resultatet
Første kontrol er efter 2 uger. Trådene i huden fjernes. Knæskinnen indstilles til mere bevægelighed. Skinnen bruges herefter kun ved gangbelastninger. Du skal i de næste 2-3 uger træne gangfunktionen uden krykkestokke.
Anden kontrol er efter 5 uger. Du vil nu blive henvist til genoptræning hos en fysioterapeut. Brugen af skinnen slutter og knæleddet må bevæges frit. Træning på en motionscykel anbefales når knæet kan bøjes mere end 90 grader. 5-6 uger efter Trillat-operationen skal der igen foretages en røntgenundersøgelse af leddet for at kontrollere ophelingen af det flyttede knoglestykke.
Den afsluttende ambulante kontrol gennemføres 3-4 mdr. efter operationen. Er du opereret med en Trillat operation vil vi nu lave en aftale om tidspunkt for fjernelse af skruen – oftest 9-12 mdr. efter operationen.
Ricisi og komplikationer
Der kan opstå to alvorlige men heldigvis sjældne komplikationer. For det første kan der opstå infektion. Du vil så få stærke smerter, hævelse, rødme og feber. Du bør straks kontakte læge evt. skadestue. Gerne ringe til Aleris Privathospitaler.
Den anden alvorlige komplikation er dyb årebetændelse i benet. Vil vise sig som hævelse af hele underbenet, spænding og måske let feber. Kontakt snarest læge.
De mere almindelige komplikationer består i små skader på hudnerver ved operationen. Medfører nedsat følesans i et område på forsiden eller nedenfor knæleddet.
Desuden kan der opstå blødninger efter operationen. Kan medføre en del hævelse og gennemsivning af forbindingen, som må skiftes. Kontakt Aleris Privathospitaler hvis du er utryg ved sivning eller blødning.
Yderligere info
Revision
Revideret marts 2011 / Jan Smedegaard Hede Næste revision marts 2013 / Jan Smedegaard Hede
|
|
|