Operation for spinalstenose i lænd (recesstenose)
Spinalstenose og recesstenose kan med god effekt behandles operativt. Formålet er udelukkende smertelindrende, idet ryggen ofte er så nedslidt, at en normal funktion ikke kan genoprettes. Ved operationen skabes der mere plads i rygmarvskanalen ved at fjerne så meget knogle og bløddele, at der atter bliver plads til nerverne. Ved lettere grad af spinalstenose kan man vælge at indsætte en spacer, så der skabes bedre plads ved forsnævringen. Dette kaldes en Wallis-operation.
RYGGENS ANATOMI
Ryggen er opbygget af fire dele:
Ryghvirvler (knogler)
Bruskskiver (discus) og ledforbindelser
Rygmarv med nerveforbindelser
Muskler, sener og ledbånd
Ryggen består af i alt 24 ryghvirvler (7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler) samt bækkenparti og korsben/haleben.
Ved fødslen er lænderyggen omtrent helt lige. Først når barnet begynder at løfte hovedet, dannes nakkesvajet, og omkring 7-års alderen begynder udviklingen af lænderyggens svaj. Dette svaj giver ryggen den nødvendige bæreevne og muskelbalance, således at den bliver ”selvbærende”. Lænderyggens svaj varierer fra menneske til menneske, og udviklingen beror på både arvelige forhold, køn og på, hvordan vi bruger vores krop.
Gennem barn- og ungdommen udvikles kroppens knogler ved, at bruskvævet forbenes og dermed bliver til hårdt knoglevæv. Først omkring 21-års alderen er denne proces afsluttet. Det er netop i denne periode, at kropsholdning og rygfunktion grundlægges, og det er derfor vigtigt at bruge ryggen fornuftigt og dyrke regelmæssig motion. Senere i livet er det stort set umuligt at ændre en uhensigtsmæssig kropsholdning.
RYGGENS FUNKTION
Ryggen har mange og vigtige funktioner. Den skal både være stabil og smidig på samme tid. Den forreste del af rygsøjlen sørger for at bære kroppen, mens den bageste del sørger for at styre ryggens bevægelser. Ryggen skal altså både bære overkroppen, beskytte rygmarv og nerver, absorbere stød, når vi går og løber og endelig være kroppens ”bevægecentrum”. Desuden deltager ryghvirvlerne som resten af kroppens knogler i produktionen af røde og hvide blodlegemer.
De to nederste lændehvirvler bærer størstedelen af kroppens vægt og er dermed udsat for den største belastning. Da de mellemste og nederste lændehvirvler samtidig har den største bevægelighed, er der netop her en forøget risiko for slidforandringer.
Ryggen består af mange enkelte dele, der skal fungere i et samspil. Smerter kan derfor udgå fra mange steder i ryggen og på mange måder.
MERE OM RYGGENS ANATOMI
Forrest har hver af de fem lændehvirvler et klodsformet fundament bestående af knoglemasse. Dette fundament har den vigtigste bærende funktion i ryggen.
I midten af hele rygsøjlen er der en kanal, der beskytter rygmarven. Rygmarven indeholder et kabel af nervebaner med forbindelse fra hjernen til det meste af kroppen og kaldes derfor også for ”hjernens forlængelse”.
Bagtil består ryghvirvlen af et facetled, en tværtap på hver side og bagest en torntap – den vi kan mærke og nogen gange se på ryggen.
Mellem ryghvirvlerne findes bruskskiverne, de såkaldte disci. Midt i den enkelte discus findes en blød kerne, der udligner trykændringer i ryggen. Hvis man f.eks. bøjer forover, vil kernen flytte sig bagud for at aflaste de forreste fibre. Kernen er omringet af elastiske fiberringe.
Korsbenet findes i forlængelse af rygsøjlen og består af fem sammenvoksede ryghvirvler. Korsbenet forbinder bækkenknoglerne til hinanden og til rygsøjlen.
Rygmusklerne er hægtet på en række hvirveltapper (se ovenfor). Musklernes størrelse og form varierer alt efter deres funktion. Rygstrækkerne er betegnelsen for de største sammenhængende muskler, som går fra den øverste del af nakken til korsbenet. Rygstrækkerne udgør en vigtig struktur og holder så at sige ryggen sammen, men for det kan lade sig gøre har musklerne i mave, lår, balder og på forsiden af rygsøjlen også en stor betydning for ryggens funktion.
Ryggens skelet er en levende del af kroppen, som både kan styrkes og svækkes. Derfor er motion og træning vigtig for at bevare ryggens funktion. Har ryggen en svaghed, er det særdeles vigtigt at træne. Det gælder bl.a. ved slidgigt, discusprolaps og medfødte skavanker.
SPINALSTENOSE (FORSNÆVRING AF RYGMARVSKANALEN)
RECESSTENOSE (NERVEAFKLEMNING)
Spinalstenose og recesstenose er to sider af samme sag og kan ramme alle aldersgrupper, dog primært den ældre. Generne består af rygsmerter, nervesmerter, træthed og/eller kramper i ét eller begge ben. Disse forværres ofte ved gang, hvorfor gangdistancen uden symptomer opleves at blive kortere. Typisk vil smerterne aftage, hvis man står stille i et par minutter. Generne kan ligeledes mindskes ved foroverbøjet stilling eller forværres ved ret ryg eller bagoverbøjning i rygsøjlen.
I hvert enkelt led i rygsøjlen er der tre vigtige strukturer: Bruskskiven (discus), knoglen og ledkonstruktionen (to facetled). Hvis én af disse strukturer fungerer dårligt, vil de to andre blive overbelastet.
En nedslidt discusskive vil fortil pose ind mod rygmarvskanalen og medfører desuden en større belastning på facetleddene samt en øget risiko for slitage, da de skal overtage en del af bærefunktionen. Facetleddene fortykkes p.g.a. knoglenydannelse og trykker dermed ind på rygmarvskanalen fra siderne. Bagtil hindres pladsen af selve knoglehvirvlen.
Således skabes en påvirkning fra alle sider med en forsnævret rygmarvskanal og afklemning af nerver til følge. Denne tilstand kan i værste fald true førligheden på kortere eller længere sigt.
I daglig tale betegnes disse slidforandringer som slidgigt i ryggen. Nogle mennesker kan leve smertefrit i mange år med en middelsvær slidgigt i ryggen, mens andre tydeligt vil mærke smerter.
Kan der kun påvises forsnævring i den ene side taler man om en recesstenose.
Forundersøgelse
Første gang du kommerpå Aleris Privathospitaler med et rygproblem, vil du blive grundigt undersøgt af en speciallæge i rygkirurgi. Under denne forundersøgelse vil der blive udført en række tests, og du vil blive spurgt ind til alt omkring dit rygproblem. For at kunne stille en endelig diagnose og lave en behandlingsplan vil forundersøgelsen ofte blive fulgt op med f.eks. røntgenbilleder, CT- eller MR-skanning, hvorefter du vil blive kontaktet telefonisk eller blive indkaldt til en ny undersøgelse.
Overvejelser
Hvis undersøgelsen hos speciallægen i rygkirurgi viser, at du har en forsnævring i ryggen, og hvis du anbefales at blive opereret, kræver det selvfølgelig grundig overvejelse fra din side. Du vil kun blive anbefalet en operation, hvis lægen mener, at det er det bedste for dig. Der er risiko for både komplikationer og mindre gode resultater ved enhver operation, men langt de fleste gange ses et vellykket resultat. Du vil blive informeret grundigt om dette inden en eventuel operation.
Din forberedelse
Denne tekst indeholder mange praktiske og nyttige oplysninger i forbindelse med din nuværende situation, den kommende operation og den efterfølgende genoptræning og forholdsregler. Derfor bedes du gennemlæse teksten inden operationen og endelig kontakte Aleris Privathospitaler, hvis du skulle have nogle tvivlsspørgsmål.
Det er vigtigt, at du møder op til operationen i så god fysik og helbredsmæssigtilstand som muligt. Hvis du har forhøjet blodtryk, er forkølet, har sår i operationsområdet, har betændelse i urinvejene eller andre steder på kroppen, er det meget vigtigt, at du kontakter din praktiserende læge med henblik på behandling herfor, så alt er i orden, når du skal opereres. Ovennævnte lidelser kan være skyld i, at opera¬tionen må udsættes.
Du vil via brev blive orienteret om mødetidspunkt på operationsdagen.
Mødetidspunktet er nor¬malt sat til 30-60 minutter før planlagt operation.
Når du ankommer
Du bedes melde din ankomst hos sekretæren i receptionen og derpå tage plads i venteværelset, indtil du bliver hentet af en fysioterapeut eller sygeplejerske.
Nar¬koselægen eller narkosesygeplejersken vil hjælpe dig til rette med omklædning, beroligende medicin m.m.
Du skal møde fastende og må således ikke spise i 6 timer op til operationen, men du må gerne drikke klare væsker (vand og saftevand) indtil 2 timer før operationen.
Du vil enten før eller efter operationen møde en fysioterapeut, som vil fortælle dig om din genoptræning og sammen med dig gennemgå øvelsesprogrammet, som du skal benytte i 6 uger efter operationen.
Klik her for at se øvelsesprogrammet
Operationen
Spinalstenose og recesstenose kan med god effekt behandles operativt. Formålet er udelukkende smertelindrende, idet ryggen ofte er så nedslidt, at en normal funktion ikke kan genoprettes. Ved operationen skabes der mere plads i rygmarvskanalen ved at fjerne så meget knogle og bløddele, at der atter bliver plads til nerverne.
Operationen varer en lille time, og det efterfølgende ar bliver op til 8-10 cm langt.
De første dage
Det er normalt, at du har smerter i ryggen efter operationen, men du vil få smertestillende medicin efter behov. Sygeplejersken vil hjælpe dig med at blive vendt i sengen, give dig mad/drikke og hvad du ellers kunne have brug for. Ryggen bør holdes så lige som muligt, og vridebevægelser skal undgås.
Under vejledning af fysioterapeut eller sygeplejerske vil du få hjælp til at komme ud af sengen og op at stå/gå kort tid efter operationen. Når du efter operationen skal ud af sengen, er et par bløde velsiddende sko og afslappet tøj at foretrække. Dette bedes du medbringe.
Forløbet afhænger af, hvornår på dagen du bliver opereret. Hvis du opereres tidligt på dagen, udskrives du normalt samme dag og ser kun fysioterapeuten denne dag. Hvis du opereres sidst på dagen, udskrives du først næste dags morgen, når du har snakket med fysioterapeuten.
I forbindelse med genoptræningen umiddelbart efter operationen kan det være nødvendigt at dæmpe smerterne med et lettere smertestillende middel. Dette bør dog kun ske efter aftale med lægen.
To dage efter din operation må du tage brusebad med vandfast plaster på. Når såret er tørt, skal du ikke længere bruge plaster.
Ugerne efter operationen
Det anbefales, at du sidder på en skråpude i den første tid efter operationen og specielt under hjemtransporten. Det er muligt at købe en skråpude på Aleris Privathospitaler.
Efter operationen kan du klare dig selv og har ikke behov for hjælpemidler, medmindre andet er anbefalet af lægen, der har opereret dig.
Det er normalt at opleve bensmerter og stivhed i ryggen efter operationen. Derfor er det godt at variere ofte mellem at stå, gå, sidde og ligge. Du skal forsøge at holde dig i gang i løbet af dagen og kun sidde ned i 10-20 minutter ad gangen i de første uger. Herefter kan tiden gradvist øges alt afhængigt af smerter. De vanlige aktiviteter kan genoptages efterhånden, hvis du går langsomt frem og lytter til kroppens signaler. Hverken øvelser eller aktiviteter må fremkalde stærke smerter i ryg eller ned i benet.
Efter operationen er lang tids genoptræning påkrævet. Det er vigtigt at gå langsomt frem, da det ødelagte væv skal have tid til at hele, og da skaderne på nerven i mange tilfælde først vil være helet efter ca. ½ år. Som patient skal man huske på, at en operation er et betydeligt indgreb i kroppen, og man skal derfor passe ekstra godt på sin ryg.
Du bør i de første 6 uger undgå:
At sidde for længe ad gangen.
At køre bil
At cykle (efter 4 uger kan du bruge motionscykel i 5-10 min ad gangen med lav belastning)
At svømme (tidligst efter 4 uger - sårskorpen skal være faldet af - kan du bevæge dig i vand)
At ligge i længere tid på maven
At løfte mere end 1-2 kg i hver hånd
Havearbejde
Støvsugning
Ligge i vandseng
Du må i de første 6 uger gerne:
Genoptage samlivet/have sex
Være medpassager i bil
Gå ture (først korte ture, senere hyppigere og længere ture)
Lave øvelser efter det udleverede program (min. 2-3 gange om ugen – gerne dagligt)
Udføre lettere husligt arbejde som at tørre støv af m.m.
Lave lidt mad og vaske op m.m.
Genoptagelse af arbejde bør som regel først ske efter 6 uger. Der kan dog være undtagelser afhængig af arbejdet art, hvor man evt. kan starte tidligere eller vente længere end de 6 uger. Dette vil lægen tale med dig om ved 6-ugers kontrollen.
Kontrol og vurdering af resultatet
Ca. 6 uger efter operationen vil du blive indkaldt til en kontrol hos lægen, der opererede dig. Du vil her blive henvist til videre genoptræning i kommunalt regi i din hjemby eller hos en fysioterapeut, hvor du måske kan deltage på hold eller få individuel træning.
Skulle der opstå spørgsmål undervejs i forløbet, som du ikke får besvaret her, er du altid meget velkommen til at kontakte Aleris Privathospitaler.
Ricisi og komplikationer
Det område, der er præget af forsnævring, kan være eller blive mere løst efter en operation i en sådan grad, at leddet må sættes ud af kraft. Det gøres bedst ved at stivgøre området med knogle indlagt langs rygsøjlen. Dette knoglevæv vil hele op i løbet af 3-6 måneder og skabe et slags indre korset. Hvorvidt, operationen skal udvides til at omfatte en stivgørelse af leddet, kan oftest afgøres inden operationen. Løshed kan dog også optræde på et senere tidspunkt og kan nødvendiggøre yderligere operation.
Statistikker
Normalt giver operationen et godt resultat med lindring af symptomer på 80-85 % og en sikring af førligheden. Der kan dog også efterfølgende være smerter som følge af en svær nervepåvirkning gennem længere tid.
Yderligere info

Revision
Revideret juni 2010 /Anne Lund Rasmussen Næste revision juni 2011 /Anne Lund Rasmussen
|
Yderligere information
LÆNDERYGGENS ANATOMI Ryggen er opbygget ryghvirvler (knogler), bruskskiver (diskus) og ledforbindelser, rygmarv med nerveforbindelser samt muskler, sener og ledbånd. Ryggen består af i alt 24 ryghvirvler, hvoraf de nederste 5 ryghvirvler, bækkenpartiet og kors-ben/haleben tilsammen udgør lænderyggen. Ved fødslen er lænderyggen omtrent helt lige. Først når barnet begynder at løfte hovedet, dannes nakkesvajet, og omkring 7-års alderen begynder udviklingen af lænderyggens svaj. Dette svaj giver ryggen den nødvendige bæreevne og muskelbalance, således at den bliver ”selvbærende”. Lænderyggens svaj varierer fra menneske til menneske, og udviklingen beror på både arvelige forhold, køn og på, hvordan vi bruger vores krop. Gennem barn- og ungdommen udvikles kroppens knogler ved, at bruskvævet forbenes og dermed bliver til hårdt knoglevæv. Først omkring 21-års alderen er denne proces afsluttet. Det er netop i denne periode, at kropsholdning og rygfunktion grundlægges, og det er derfor vigtigt at bruge ryggen fornuftigt og dyrke regelmæssig motion. Senere i livet er det stort set umuligt at ændre en uhensigtsmæssig kropsholdning. Forrest har hver af de fem lændehvirvler et klodsformet fundament bestående af knoglemasse. Dette fundament har den vigtigste bærende funktion i ryggen. I midten af hele rygsøjlen er der en kanal, der beskytter rygmarven. Rygmarven indeholder et kabel af nervebaner med forbindelse fra hjernen til det meste af kroppen og kaldes derfor også for ”hjernens forlængelse”. Bagtil består ryghvirvlen af et facetled, en tværtap på hver side og bagest en torntap. Mellem ryghvirvlerne findes bruskskiverne, de såkaldte disci. Midt i den enkelte diskus findes en blød kerne, der udligner trykændringer i ryggen. Hvis man f.eks. bøjer forover, vil kernen flytte sig bagud for at aflaste de forreste fibre. Kernen er omringet af elastiske fiberringe. En af de vigtigste nerveforbindelser, som udgår fra den nederste del af rygsøjlen, er ischias¬nerverne. De fortsætter ned gennem benene helt til fødderne. Ved diskusprolaps er det hyppigst ischiasnerverne, der bliver klemt. Korsbenet findes i forlængelse af rygsøjlen og består af fem sammenvoksede ryghvirvler. Kors¬benet forbinder bækkenknoglerne til hinanden og til rygsøjlen. Rygmusklerne er hægtet på en række hvirveltappe. Musklernes størrelse og form varierer alt efter deres funktion. Rygstrækkerne er betegnelsen for de største sammenhængende muskler, som går fra den øverste del af nakken til korsbenet. Rygstrækkerne udgør en vigtig struktur og holder så at sige ryggen sammen, men for det kan lade sig gøre har musklerne i mave, lår, balder og på forsiden af rygsøjlen også en stor betydning for ryggens funktion. Ryggens skelet er en levende del af kroppen, som både kan styrkes og svækkes. Derfor er motion og træning vigtig for at bevare ryggens funktion. Har ryggen en svaghed, er det særdeles vigtigt at træne. Det gælder bl.a. ved slidgigt, diskusprolaps og medfødte skavanker. LÆNDERYGGENS FUNKTION Ryggen har mange og vigtige funktioner. Den skal både være stabil og smidig på samme tid. Den forreste del af rygsøjlen sørger for at bære kroppen, mens den bageste del sørger for at styre ryggens bevægelser. Ryggen skal altså både bære overkroppen, beskytte rygmarv og nerver, ab¬sorbere stød, når vi går og løber og endelig være kroppens ”bevægecentrum”. Desuden deltager ryghvirvlerne som resten af kroppens knogler i produktionen af røde og hvide blodlegemer. De to nederste lændehvirvler bærer størstedelen af kroppens vægt og er dermed udsat for den største belastning. Da de mellemste og nederste lændehvirvler samtidig har den største bevæge¬lighed, er der netop her en forøget risiko for slidforandringer og diskusprolaps. Ryggen består af mange enkelte dele, der skal fungere i et samspil. Smerter kan derfor udgå fra mange steder i ryggen og på mange måder. SPINALSTENOSE (FORSNÆVRING AF RYGMARVSKANAL) - RECESSTENOSE (NERVEAFKLEMNING) Spinalstenose og recesstenose er to sider af samme sag og kan ramme alle aldersgrupper, dog primært den ældre. Generne består af rygsmerter, nervesmerter, træthed og/eller kramper i ét eller begge ben. Disse forværres ofte ved gang, hvorfor gangdistancen uden symptomer opleves at blive kortere. Typisk vil smerterne aftage, hvis man står stille i et par minutter. Generne kan også mindskes ved foroverbøjet stilling og forværres typisk ved ret ryg eller bagoverbøjning i rygsøjlen. I hvert enkelt led i rygsøjlen er der tre vigtige strukturer: Bruskskiven (discus), knoglen og ledkonstruktionen (to facetled). Hvis én af disse strukturer fungerer dårligt, vil de to andre blive overbelastet. En nedslidt bruskskive vil fortil pose ind mod rygmarvskanalen og medfører desuden en større belastning på facetleddene samt en øget risiko for slitage, da de skal overtage en del af bærefunktionen. Facetleddene fortykkes p.g.a. knoglenydannelse og trykker dermed ind på rygmarvskanalen fra siderne. Bagtil hindres pladsen af selve knoglehvirvlen. Således skabes en påvirkning fra alle sider med en forsnævret rygmarvskanal og afklemning af nerver til følge. Denne tilstand kan i værste fald true førligheden på kortere eller længere sigt. I daglig tale betegnes disse slidforandringer som slidgigt i ryggen. Nogle mennesker kan leve smertefrit i mange år med en middelsvær slidgigt i ryggen, mens andre tydeligt vil mærke smerter. Kan der kun påvises forsnævring i den ene side taler man om en recesstenose.
|
|