Reumatologi (bevægeapparatet)

Ved forundersøgelse hos speciallægen målrettes den diagnostiske udredning efter en tilbundsgående samtale om sygehistorien og en klinisk undersøgelse. Dette kan føre til yderligere udredning med blodprøver, røntgenbilleder, ultralydsscanning eller MR-scanning.

• Blodprøver: kan være nyttige til at differentiere mellem andre sygdomme. Blodprøverne kan fx også afsløre om patienten har positiv IgM-reumafaktor, tidlige gigtantistoffer anti-CCP (antistoffer modt citrullineret peptider) og om der kan påvises betændelsesaktive proteiner fx anti-CCP.
Blodprøver anvendes desuden til at følge om en medicinsk behandling tåles og har den øn-skede effekt.

• Røntgenbilleder: kan vise knoglerne i og rundt om leddene. Brusk, ledhinde, ledvæske, ledkapsel og ledbånd lader sig ikke afbillede direkte på et røntgenbillede, men kan kun ses som utydelige skygger. Alligevel giver røntgenbilleder god information om, hvorvidt ledbrusken eller knogler har taget skade. Lægen kan se om brusken er tyndere end normalt og om der er tegn på nedsat kalkindhold i knogleenderne.

• Ultralydsscanning: kan fx anvendes til at se væskeansamlinger i led, seneskeder og slim-sække ved såvel overbelastningsskader og gigtsygdomme. Anvendes tillige til at sikre en præcis placering af en blokade behandling. Ultralydsscannere med en såkaldt Dopplerfunk-tion, kan tillige vise blodgennemstrømning og derved give vigtig information om led eller sene betændelse.

• MR-scanning: MR står for magnetisk resonans. MR-skanning er ikke en røntgenundersøgelse, men en ufarlig undersøgelse, hvor lægen ved hjælp af et stærkt magnetfelt og en computer kan måle og bearbejde den energi, som kroppen udsender.
Ved denne undersøgelse får man meget detaljerede billeder af både knogler, brusk og bløddele, bl.a. sener og muskler. MR-skanning er mere følsom end en almindelig røntgenundersøgelse til at påvise tidlige forandringer ved ledsygdomme.

Resultatet af forundersøgelsen og den videre udredning og behandling vil blive gennemgået med patienten.

En stor del af alle patienter vil allerede kunne betragtes som færdig undersøgt efter forundersøgelsen og kan derfor afsluttes til videre konsultation hos egen læge eller fysioterapeut.
I nogle tilfælde kan der være behov for en kortere behandlingsindsats med fx blokadebehandling og fysioterapi og opfølgende kontroller.
I andre tilfælde er der behov for at videre henvise patienten til andre speciallæger på Aleris Privathospitaler fx ved behov for kirurgi eller at henvise til det offentlige sundhedsvæsen, fx ved gigtsygdomme, som kræver livslang behov for opfølgning og behandling ved speciallæge i reumatologi.

Hvad der skal ske efter undersøgelsen på Aleris Privathospitaler afhænger af undersøgelsens resultat.