Springerknæ
Springerknæ er en irritation af knæskalssenen, hvor denne hæfter sig fast på knæskallen. Springerknæ, eller ”jumpers knee”, er en ret hyppig tilstand hos idrætsfolk, der laver hyppige kraftfulde belastninger af knæskalssenen. Dette ses ofte ved idrætsgrene der medfører spring, sprint og landinger, samt idrætsgrene med tung belastning på knæskalssenen som styrkeløft og vægtløftning.
Belastninger, der overstiger senens belastningsevne, vil medføre mindre bristninger i senen og herefter vil der opstå en betændelseslignende irritationstilstand.
Symptomer
I starten vil de fleste idrætsudøvere føle smerter lige under knæskallen ved opstart af belastning. De første uger til måneder vil smerterne oftest forsvinde når knæet bliver varmt. Hvis ikke den rette diagnose stilles i tide, så relevant behandling kan opstartes, vil symptomerne oftest tiltage, således at man får en langvarig/kronisk smertetilstand som kan være vanskelig at behandle.
Forundersøgelse

Diagnosen springerknæ vil oftest kunne stilles ved almindelig lægeundersøgelse. Det er vigtigt at undersøge om der er ting i belastningsmønstret, der gør, at man har større tendens til at udvikle springerknæ. Dette kan være fejlstilling i knæ (eks. kraftig kalveknæ) eller fejlstilling i fødderne (eks. nedfald af mellemfoden – hyperpronation).
Der kan til tider være behov for at supplere undersøgelsen med ultralydsundersøgelse eller eventuelt MR-skanning for at sikre den rette diagnose. Ligeledes kan disse undersøgelser vise graden af forandringer i senen og dermed give et fingerpeg om, hvorvidt der er behov for en mere aktiv behandlingsindsats (steroidblokade eller evt. operation).
Operationen
Den primære behandling ved skadens opstart er aflastning fra smertevoldende belastninger. Da udviklingen af smerter ofte er pga. uhensigtsmæssige belastninger, er det vigtigt at blive undersøgt grundigt fra starten. Du vil derfor ofte blive henvist til undersøgelse hos fysioterapeut med speciel interesse indenfor området, hvor der eksempelvis kan laves løbestilsvurdering og fremstilles indlæg til skoene ud fra behov. Samtidig vil fysioterapeuterne hjælpe med en genoptræningsplan, som sikrer at man kan vende tilbage til idrætten så hurtigt som muligt.
I nogle tilfælde er tilstanden meget vanskelig at få bugt med, og ved manglende fremgang på den initielle behandling, kan der være behov for at supplere behandlingen med binyrebarkhormon blokade.
Ved særligt behandlingsresistente tilfælde, eller hvis der er store forandringer i nedre ende af knæskallen eller øvre del af senen, kan det være nødvendigt med operation.
Ved operationen vil man afhængigt af ultralyds- og MR-fundene ofte fjerne en lille del af knæskalssenen, hvor der er forkalkninger eller andre forandringer. Der er ligeledes ofte behov for at afglatte spidsen af selve knæskallen. Operationen foregår enten ved at man laver et snit i knæskalssenens længderetning lige under knæskallen, eller eventuel via en kikkertoperation. Operationen foregår oftest i fuld bedøvelse.
De første dage
Efter operation for springerknæ må du straks gå forsigtigt på benet. Du vil have en almindelig forbinding på knæet. Det er ikke behov for skinnebehandling eller lignende. I starten skal man forvente at skulle aflaste med krykkestokke.
De første dage kan det lindre med is- / kuldebehandling.
se dette link
Ugerne efter operationen
Efterforløbet til operationen skal forventes at være langvarigt, da senevæv heler meget langsomt, Man skal således forvente minimum et halvt års genoptræning før tilbagevenden til idræt.
Perioden for sygemelding er afhængig af den daglige belastning. Man skal som minimum forvente 14 dages sygemelding uanset erhverv. Ved mere fysisk krævende erhverv kan der blive tale om sygemelding på op til 12 uger (professionelle idrætsudøvere oftest længere). Den mere præcise sygemelding vurderes ud fra individuelle hensyn ved forundersøgelse og kontroller.
Kontrol og vurdering af resultatet
Efter ca. 2 uger vil du blive set til kontrol hos kirurgen, hvor der vil blive fjernet sting fra operationen. Du vil samtidig blive vejledt i det videre forløb og oftest henvist til fysioterapi fra dette tidspunkt. Der skal normalt gå 6 uger, før man kan lave den fulde genoptræning med belastning på senen. Du vil normalt blive set til en kontrol igen hos operatøren efter 3 måneder. Den samlede genoptræningstid før tilbagevenden til tung belastning, eks springidræt, er oftest 6 – 9 måneder.
Ricisi og komplikationer
Sårinfektioner forekommer sjældent (<1 %). Symptomerne på infektion er tiltagende smerter, hævelse, rødme og eventuelt feber. Ved tegn på infektion skal du straks ses af læge.
Dyb årebetændelse kan forekomme, men da man kommer i gang med bevægelse straks efter operationen er denne risiko meget lille. Symptomerne på dyb årebetændelse er smerter og hævelse i underbenet, samt smerter i læggen ved opadbøjning af foden. Ved tegn på dette skal du straks ses af læge.
Ved åben operation, hvor der laves et snit fortil over knæskalssenen er der en risiko for beskadigelse af en lille hudnerve, hvilket vil medføre føleforstyrrelser omkring arret, samt på ydersiden af underbenet. Disse føleforstyrrelser vil oftest aftage over det første år.
Yderligere info
Revision
Revideret april 2010 /JH Næste revision april 2011 /JH
|
|
|