Tennisalbue
Tennisalbue er en irritationstilstand (”betændelsestilstand”) ved håndleddets og fingrenes strækkemusklers senetilhæftning på det udvendige knoglefremspring i albuen. Ved gentagne hårde belastninger, kan der ske små skader på senevævet omkring fæstet på knoglen. Ved fortsat belastning opstår en kronisk ”betændelsestilstand”, som kan være yderst vanskelig at få bugt med.
Symptomerne på tennisalbue er smerter ved ydre knoglefremspring på albuen. Forværres ofte ved bestemte belastninger, især hvor håndleddet eller fingrene skal strækkes mod belastning.
Forundersøgelse
Diagnosen stilles oftest ved lægeundersøgelse, hvor der findes ømhed ved tryk på det ydre knoglefremspring på albuen. Samtidig understøttes diagnosen ved forskellige tests. Oftest vil der være behov for at supplere undersøgelsen med en ultralydsskanning. Ligeledes kan det være indiceret at få foretaget en røntgenundersøgelse eller MR-skanning.
Forventninger og muligheder
Som anført er resultaterne ved operation lidt tvivlsomme. Ca. halvdelen af patienterne vil opleve en markant bedring, medens resten ikke oplever den store forandring efter indgrebet. Det er ikke muligt på forhånd at udpege, hvem der vil have størst gavn af indgrebet.
Behandlingen
Behandlingen af tennisalbue består primært i ophør med den sygdomsfremkaldende belastning. Dette kan betyde ændring af arbejdsfunktioner eller ændring af arbejdsstillinger. I tilfælde der er idrætsudløste (eksempelvis ketchersport), kan der være slagtekniske ting, der skal ændres for at ændre belastningerne. Udover dette er behandlingen oftest udspænding og styrkeøvelser efter vejledning fra fysioterapeut.
Man skal være forberedt på, at tilstanden kan være ganske langvarig og fremskridtene kommer ofte over måneders træning.
Ved særligt besværlige tilstande kan man supplere behandlingen med gigtmedicin eller eventuelt en binyrebarkhormon blokade. Ved vedvarende problemer har vi erfaring for, at der kan være en effekt ved behandlinger med shock-bølger (ESWT) og eventuelt akupunktur.
Hvis al anden behandling er forsøgt uden tilstrækkelig lindring, kan det komme på tale med operativ behandling. Det er dog således, at resultaterne ved operation er lidt tvivlsomme og nok kun hjælper i ca. halvdelen af tilfældene.
Ved operationen løsnes muskeltilhæftningen fra knoglefremspringet. Nogle gange fjernes et lille knoglestykke for at mindske trykket i området. Indgrebet kan foretages i lokal bedøvelse, men de fleste vil dog blive gjort under fuld narkose.
Hvis der er foretaget operation, bliver der efterfølgende anlagt en almindelig bandage. Trådene skal fjernes efter ca. to uger, hvorefter der skal fortsættes med øvelser vejledt af fysioterapeut nogle måneder efterfølgende. Der vil normalt være kontroller to og 12 uger efter operationen.
De første dage
Du skal forvente, at der er en del smerter den første tid efter operationen. Du får smertestillende medicin med herfra til de første dage og får en vejledning i, hvordan du bedst kan tackle smerterne.
Ugerne efter operationen
Sygemeldingsperioden er meget afhængig af hvilket job man har.
Hvis sygdommen skyldes belastninger ved arbejdet, kan det være nødvendigt med to til tre måneders sygemelding. Ved ikke albuebelastende arbejde vil man normalt kunne være i gang igen efter højst en til to uger.
Kontrol og vurdering af resultatet
Du vil blive tilbudt kontrol to uger og tre mdr. efter operationen.
Ricisi og komplikationer
Som ved alle andre kirurgiske indgreb, er der en risiko for betændelse i såret efter operationen. Dette viser sig ved tiltagende smerter og hævelse, samt rødme og eventuelt feber. Hvis disse tegn opstår, skal man straks ses på af læge.
Yderligere info
Revision
Revideret april 2010 /JH Næste revision april 2011 /JH
|
|
|